Vegansk sommermiddag til 6 personer


Her er et eksempel på rigtig sommermad til 6 personer???

Vegansk Champignon pate
4-5 små løg (230g)
3 fed hvidløg
4-5 spsk olivenolie
100g hasselnødder
400g champignon
2 store spsk frisk timian
1 stor tsk salt
1 spsk saltfattig bouillon
2 spsk kigærtemel
250 ml sojafløde
1dl rå ris
Kog risen med 1 1/2 dl vand.
Rens champignon, hak dem og nødderne groft (sæt til side).
Hak løg og hvidløg og steg i olien ved svag varme til de er klare. Tilsæt nødder, champignon og timian og steg ved høj varme ved konstant omrøring til alle champignon er godt stegt (taget farve og skrumpet lidt) Tag af og afkøl lidt. Bland nødde, champignon og løg blandingen med ris, salt, kigærtemel, sojafløde, kogte ris og bouillon.
Kom i et ildfast fad og bag i ovnen v 180 grader i ca. 50-60 minutter, skal have taget pænt farve.

Vegansk kartoffelsalat:
Kog 400 g små kartofler med skræl, pil dem og skær i små tern.
Rør en dressing af 8 dl soja yoghurt, 1 stor tsk stærk sennep, 1 spsk ketchup, 3-4 revede skalotteløg (ca. 50g revet på den fine på et råkostjern), 1-2 tsk salt og nykværnet peber.
Smag til undervejs?
Bland de kogte pillede udskårne kartofler med dressingen og 4 store spsk groft hakket frisk persille?

Sommer Salat :Alt er købt økologisk ( og er derfor lidt mindre end, hvis du køber det konventionelt)
1 rødt spidskål
1 blomkål
1 bundt grønne asparges
1 lille bakke blåbær
Rød skovsyre og lyserøde rosenblade til pynt
Dressing:
1 spsk honnong
2 spsk granat æble eddike
3 spsk koldpresset olivenolie
1 tsk salt
Hak rødkålen fint, skær blomkålens buketter i tynde skiver, bræk den nederste del af aspargesen af, skær resten i stk på ca 3 cm og hæld kogende vand over, skyl straks med koldt vand ( hvis den er dansk behøver du ikke gøre dette) og skyl blåbærrene. Bland alt salat i en skål og pynt med rød syre og rosenblade.
Rør dressingen godt sammen og hæld over?