Brownie med sød kartoffel

500 gram søde kartofler

150 gram stenfrie dadler

3-4 spsk. Raw kakaopulver* el. anden usødet kakaopulver

1/2 dl honning

1 knivspids salt

100 gram hasselnødder

50 gram mandler

50 gram mandel- eller boghvedemel

*Raw (rå) kakao er ikke raffineret, er fri for sukker og indeholder blandt andet en masse antioxidanter. Kan købes  i de fleste helsebutikker. 

De søde kartofler skrælles og skæres i mindre stykker, hvorefter de koges til de er møre. Hæld nu vandet fra og lad dem køle lidt af.

I en foodprocessor blendes de søde kartofler med dadlerne indtil dadlerne er helt blendet. Tilsæt kakao, honning og salt og blend det hele godt sammen. Den blendede masse hældes i en stor skål og hasselnødder og mandler hakkes groft og røres i. Til sidst tilsættes mandel- eller boghvedemel og det hele røres igen godt sammen.

Fordel dejen i et lille ovnfast fad (ca 25 x 15 cm), læg et stykke bagepapir i fadet så det er nemmere at tage kagen op bagefter. Smør overfladen helt jævn med en dejskraber.

Kagen bages ved 175 grader almindelig ovn i ca. 30 minutter, til du kan prikke en gaffel i og der ikke er dej på.

Lad din kage køle af inden du skærer ud til små firkanter. Serveres med frisk frugt/bær.